En højskole er en skole hvor du bor samme med de andre, der også går på højskolen – man kan sige at det minder lidt om en kostskole. Forskellen på en kostskole og en højskole er, at på en højskole har du undervisning i de emner og fag som du har interesse for. Man kan tage på et højskoleophold gennem hele, livet uanset alder. Du kan bruge din ferie eller dit sabbatår på et højskoleophold eller du kan prøve det af i en periode hvis du har brug for et afbræk fra hverdagen.
En fordel ved at gå på højskole er, at eleverne kan være med til at forme den undervisning de får. Dvs., at du selv kan have indflydelse på hvad du bliver undervist i, inden for emner der har din interesse. Når du har undervisning på en højskole, er det kun af din egen interesse og der er ikke en eksamen når opholdet er slut. Ligeledes er der heller ikke specielle adgangskrav for at gå på en højskole.
Læs med nedenfor og få inspiration til hvilke højskoler du kan vælge imellem. Her nævnes dog kun et udvalg af højskoleophold og der er mange flere at vælge imellem.
Højskoleophold i udlandet
Er du ung og elsker du at rejse? Så kan du tage på højskole i udlandet sammen med andre unge. Du har mulighed for at tage på planlagte grupperejser rundt om i verden sammen med andre på din egen alder. Det er en oplagt mulighed for at møde nye mennesker og opleve verden på en ny måde. Med et højskoleophold hvor man rejser rundt i verden får man relevant undervisning, man kan lave velgørende arbejde og få fede oplevelser sammen med andre unge.
Familiekurser på en højskole
Mange familier ønsker at tilbringe sin ferie på en anden måde end de er vandt til. Det kan man gøre ved at tage på et familieophold på en højskole. Det er en god måde at være sammen som familie og man kan blive knyttet bedre sammen og lære hinanden bedre at kende gennem spændende udfordringer og opgaver. På et ophold på en højskole laver man aktiviteter sammen som familie og skaber et nyt fællesskab med andre familier. Det er en rigtig god måde for børn at få nye venskaber og venner for livet.
En kreativ højskole
Elsker du at være kreativ? Så er en kreativ højskole noget for dig. Du kan udfordre og udvikle dine evner i at være kreativ på de måder du selv ønsker. Du har mulighed for at sammensætte de fag du ønsker, så du får den mest optimale udvikling der passer til dig. Er der noget kreativt du ikke har prøvet før, med som du ønsker at prøve af har du også mulighed for det. På en kreativ højskole har du gode udfordringer til at få udviklet dine kreative tanker.
Sport/idræts højskole
En højskole med sport og idræt er lige noget for dig, hvis du er en nørd til sport eller hvis du bare elsker at holde din krop i gang. Du har mulighed for at dyrker sportsgrene du allerede mestrer, og du kan udfordre dig selv med noget du aldrig har prøvet før. En højskole med sport kan byde på alt inden for vandsport, outdoor, håndbold, fodbold og crossfit mm. Og igen er det dig selv der sætter, udformer dine aktiviteter.